Studiejobs inden for DevOps eller systemudvikling

Vil du være med til at gøre Danmark digital? Vi er et it-udviklingshus med hovedsæde i Rødovre, hvor der sidder omkring 15 konsulenter. Vores egen integrationsplatform, der blandt andet distribuerer meddelelser fra/til Digital post og virk.dk, fylder meget hos os i hverdagen – men vi løser også andre spændende opgaver!

 
Vi tror på, at ansvar udvikler

Det er derfor ikke en tilfældighed, at du fra starten af din ansættelse i Convergens, får tildelt et stort ansvar. Ved at vise tillid til vores medarbejdere fra dag ét, oplever vi, at de vokser med opgaven og udvikler sig både personligt og fagligt på rekordtid. Et stærkt fællesskab og et godt sammenhold sikrer, at vi kan levere de bedste løsninger!
 

Vi tilbyder blandt andet

  • Masser af ansvar der modsvarer dine forudsætninger og kvalifikationer
  • Mulighed for at designe, udvikle og vedligeholde it-løsninger
  • Involvering i udvikling af både front end og back end af vores integrationsplatform
     

Vi arbejder med

  • OpenSource teknologier
  • Teknologier (Java, C#, HTML, CSS, JS, GIT, Webservices, Messaging, SQL/NoSQL)
  • Systemintegration
  • Continuous Integration (Jenkins, Maven/Gradle, Git m.m.)
     

Dine kvalifikationer

  • Du er godt i gang med en uddannelse som datamatiker, softwareudvikler eller lign.
  • Du har erfaring med Java, men behøver ikke være ekspert. Det kan du blive!
  • Kendskab til Linux (Ubuntu, CentOS, Fedora)
  • Team player
  • Google Stack Overflow copy/paste master
     

DevOps

Som DevOps-medarbejder er du med til at sætte dit præg på vores platform og processer samt måden, vi kvalitetssikrer og administrerer vores løsninger på. Med fokus på kvalitet og kundetilfredshed overvåger, analyserer og optimerer du vores platform og løsninger i tæt samarbejde med arkitekter, udviklere og IT Operations. 

Du arbejder med Change-, Incident- og Problem management og bidrager til optimering af vores arbejdsprocesser. Du deltager i opsætning af driftsmonitorering og -rapportering og spiller en vigtig rolle ift. idriftsættelse af nye løsninger, som sikrer effektiv jobplanlægning og overholdelse af lovkrav, datasikkerhed, løsningskvalitet og datakvalitetssikring.
 

Systemudvikling

Som udvikler kan dine opgaver favne bredt. Dine arbejdsopgaver bygger på dine kvalifikationer og præferencer for at afprøve dem i praksis. Du har medbestemmelse på dine opgaver, og du har frihed til at bevæge dig i rollen som udvikler. Uanset hvilket projekt du tilknyttes, vil du få et indgående domænekendskab til kundens forretningsområde, og du bliver herved en særdeles vigtig sparringspartner for kunden.


Ansættelse

Begge studiejobs omfatter ca.15 timer pr. uge. Arbejdstiden tilrettelægges under hensyntagen til dine eksaminer, ligesom vi giver mulighed for, at du kan få flere timer med ansvar for større opgaver i ferieperioder. Vi tilbyder 150 kr. i timen, hvis du er datamatikerstuderende og 175 kr., hvis du studerer til softwareudvikler.
 

Ansøgningsfrist

Mandag den 1. juli 2019 (ansøgninger behandles løbende)
 

Tiltrædelse

Hurtigst muligt
 

Ansøgning

Ansøgning og CV sendes til job@convergens.dk.