Effekten af at skifte fra en NSF til en NSFDB2-baseret Domino platform
Hvilke muligheder giver det at lade en Lotus Notes applikation "bo" på DB2 frem for NSF
Hvad er NSFDB2

I version 8 af Domino er NSFDB2 en option man kan bruge på serveren.

NSFDB2 er muligheden for at lade den fysiske lagring af data ske på en DB2 server frem for i Lotus Notes NSF databaseformatet.

DB2 serveren kan installeres på samme fysiske maskine eller på en separat maskine (dette er det mest relevante scenario).

Ved at lade en Lotus Notes database lagre på denne måde opnår man en række muligheder som ikke fandtes før. Overordnet set:


    * Der sker en arbejdsdeling mellem Domino og DB2. Dette giver mulighed for at aflaste Domino.

    * Views kan omlægges til Query Views, hvor indexerne vedligeholdes af DB2. Dette aflaster Domino.

    * Når man udnytter Query views kan man udvikle views med funktionalitet som ikke er mulig i standard database-formatet.


Når en Lotus Notes database gemmes på en Domino server hvor NSFDB2 er slået til kan udvikleren og slutbrugeren som udgangspunkt ikke se forskel på denne database og en tilsvarende database gemt i NSF. Databasen opfører sig og ser ud på samme måde.

Man får dog nu adgang til to nye designelementtyper:

DB2 Access View og Query View.

Et DB2 Access View er et designelement som klargør Domino data til andre. Det er altså ikke et designelement som slutbrugere ser. Vi går ikke nærmere ind på det her.

Et Query View er et view der stort set ser ud som et almindeligt Lotus Notes view. Eneste forskel er, at man her ikke udvælger data fra Lotus Notes databasen på den normale måde. I stedet udfører man en SQL query mod DB2.

Og denne SQL query kan være dynamisk, beregnet når viewet vises. Så man kan lade slutbrugeren påvirke dens indhold. Udvælgelse af dokumenter baseret på brugernavn, dags dato eller bruger-input.


Kandidater til omlægning til NSFDB2

Dette er karakteristika ved en Lotus Notes applikation der viser, at den kunne få fordele ved omlægning til NSFDB2:


    * Ingen krav om at applikationen skal kunne fungere på en offline Lotus Notes klient.

    * Der er ikke (eller begrænset) brug for at vise alle dokumenter i et view.

    * Der er mange views der er ens, men som bare er kategoriseret forskelligt.

    * Brugerne tilgår relativt få dokumenter af gangen.

    * Applikationen kunne blive forbedret ved at kunne hente data ind fra flere andre Lotus Notes databaser.

    * Applikationen kunne have fordele ved at kunne bruge SQLs raportterings-egenskaber.



Facts

Fritekstindex

Hele fritekstindexeringsmekanismen forbliver på Dominoserveren.


View indexer

Med NSFDB2 har vi tre slags views:


    * Almindelige views

    * DB2 Access Views

    * Query Views


Almindelige views indexeres stadig af Domino serveren. Indexet lagres på DB2, men genereres og vedligeholdes af Domino.

DB2 Access Views vedligeholdes af DB2.

Query Views vedligeholdes af DB2.


View performance

Selve det at flytte en Domino aplikation til NSFDB2 vil sandsynligvis ikke give nogen performanceforbedring.

Man kan hente performanceforbedringer ved at fjerne almindelige views og i stedet etablere langt færre Query views.

Man får derved forbedring på to punkter:


    * Domino skal ikke vedligeholde de views der lægges om. Query views' indexering håndteres i DB2.

    * Antallet af views kan bringes ned.


Det sted hvor det er lettest at lave denne omlægning er der, hvor man har mange views der er ens bortset fra værdien i første og måske anden kolonne. Altså views der dybest set er ens bortset fra en eller to kategoriserede kolonner.


Er det fornuftigt al lægge om til NSFDB2

Om det er fornuftigt at lægge om vil kun kunne afgøres ved test.

Det vil kræve en prototype af applikationen der er lagt om mhs. til navigation så den udnytter Query Views.

Det vil kræve hardware der er velegnet til performancemåling.

Opdatering 2/2-2009: Det er vigtigt at overveje om det er fornuftigt at bruge NSFDB2 i lyset af at man fra IBM fra i år har meldt ud, at der ikke vil ske nyudvikling af NSFDB2-features. Man vil supportere NSFDB2 i meget lang tid, men når der i nye Dominoversioner kommer nye features så vil de ikke nødvendigvis spille godt sammen med NSFDB2.


Viden

Bemærk, at en etablering af NSFDB2 jo også betyder at der skal etableres DB2. Altså mindst en DB2 server.

Dette betyder igen, at det skal etableres infrastruktur og driftskompetance til et DB2-miljø.


Kildeliste

Using IBM Lotus Domino and IBM DB2 integration features to enhance the functionality and performance of Lotus Domino applications:
http://www.ibm.com/developerworks/lotus/library/domino-db2/index.html?ca=drs-

FAQ on DB2 and Domino 8:
http://www.dominoblog.com/dominoblog/dblog.nsf/dx/faq-on-db2-integration?opendocument&comments
Bemærk diskussionen om performance i kommentarerne.

Improving Domino and DB2 Performance:
http://www-12.lotus.com/ldd/doc/uafiles.nsf/docs/domino70/$File/db2perf.pdf

Improving Domino and DB2 Performance
http://publib.boulder.ibm.com/infocenter/domhelp/v8r0/index.jsp?topic=/com.ibm.help.domino.admin.doc/DOC/H_IMPROVING_DOMINO_AND_DB2_PERFORMANCE_OVER.html

NSFDB2: Converting an IBM Lotus Domino NSF to IBM DB2 back-end - How, What and Why?
http://www.workflowstudios.com/lance/blog.nsf/d6plinks/LSPN-7B3U7L
Både PowerPoint og Analyzer-database.
PowerPoint er god til at forklare hvad NSFDB2 er.


Lotus Domino 7 Application
Development – Kapitel 2: Using DB2 integration to enhance the ITSO Electronics application
http://www.redbooks.ibm.com/redpapers/pdfs/redp4102.pdf

Support statement for Lotus Domino NSFDB2
http://www-01.ibm.com/support/docview.wss?uid=swg21384421


Convergens: +45 7020 3820

Kontaktinformation

Kontaktliste: Kontaktpersoner

 
06-09-2010
Besøg os i Odense Congress Center d. 8. september 2010

 
 
 
...