Digital forvaltning
Digital forvaltning handler om arbejdsprocesser, og om at give medarbejderne en sammenhængende IT-arbejdsflade. Digital forvaltning er et middel til at fastholde det politisk bestemte serviceniveau, med brug af færrest mulige ressourcer
Det offentliges brug af IT vil få stor betydning for service og optimering af arbejdsprocesser. Mange er allerede begyndt at efterspørge teknologi der kan binde de utroligt mange fagsystemer sammen i helheder. Formålet med dette er at skabe en sammenhængende IT-arbejdsflade, der kan binde de mange informationer sammen, sådan at der skabes overblik og effektive sagsbehandlingsprocesser.

Vi kalder dette for "den procesorienterede IT-arbejdsplads", det vil sige en IT arbejdsplads der sikrer at medarbejderen får ensartet adgang til alle de informationer og systemer der skal bruges i den enkelte sagsbehandlingsproces.
Rent teknisk betyder dette at der vil blive bygget et integrations "lag" oven på de løsninger der bruges i dag, sådan at der kan skabes overblik, at genindtastning elimineres og at IT-systemerne vil komme til at understøtte hele arbejdsgange, og ikke bare enkelt opgaver.

Vi betragter realiseringen af dette som én af grundstene i digital forvaltning, og som en forudsætning for at man kan øge udbuddet af "gør-det-selv" tilbud til borgere, virksomheder mv.
At lave disse løsninger er naturligvis ikke ukompliceret, da de jo er en syntese af en række forskellige elementer, som f.eks ESDH, transaktionssystemer, P-data, GIS osv. Der investerer Convergens konstant i udvikling af den slags løsninger.
Men der er også tale om en ny måde at bruge IT på, en måde der uvilkårligt vil medføre forandringer i etablerede arbejdsgange og også introducere helt nye muligheder for at reorganisere måden tingene gøres på.

Convergens fokuserer på digital forvaltning. Vores produkter spænder fra generel ESDH over Byggesagsbehandling og Borgersagsbehandling, til procesportaler og systemintegration.
Vi har mange gode og ambitiøse kunder som vi arbejder tæt sammen med, og vi fokuserer altid på hvordan en konkret implementering af teknologi, kan give konkrete, målbare fordele for kunden.
Se mere om vores løsninger, kunder, whitepapers mv. Brug menuen i venstre side til at finde de informationer du måtte have brug for.

Convergens: +45 7020 3820

Kontaktinformation

...